Find modet til at stå kærligt ved dig selv

Cirkel  27 .maj kl. 19 – 21. ca.  I Risskov med kig over vandet.

Mærker du et dybt kald for at leve fra dit hjerte
At det bliver stadig mere ubærligt at gå på kompromis med dine drømme – din sandhed?

Er du udfordret af, at de store skift i energierne, kaldet til at lave skift i dit liv og livsstil. Men uden helt at kunne se og mærke, hvad vej du skal? Eller du ser vejen, men mærker usikkerhed omkring at gå ad den?

Hvordan ved vi at retningen er rigtig? Hvordan finder vi modet?

Jeg har ikke løsningen på hvad DIN vej i denne “nye” verden er.
Den kender kun DU.

Men jeg har tilgange/øvelser som hjælper dit med en dybere kontakt mellem din indre sandhed og verden omkring dig. Inspiration til hvordan du forbinder dig med jorden og himlens hjerter og mærker at du er velkommen og ønsket med alt det, der er dig.

Dem vil jeg dele med dig her. OG når vi samles og deler, i nærvær, så opstår der altid er rum, hvor noget nyt finder vej.

Jeg inviterer dig til at åbne for det felt, der støtter dig i at stå rolig og at mærke kærligt ind i relationen til dig selv og verden omkring dig. At mærke ind i det fundament, hvor tvivl blegner og modet står på spring

Vi mødes i naturen/ved vandet i overgangen mellem dag og nat.

Aftenens program (med forbehold for hvad nuet kalder på)

Guidede energiøvelser, der inviterer til:

Dyb kontakt til moder jord
Åbning for at tage imod fra universet
Ren opmærksomhed fra dit hjertet

Du får lejlighed til at mærke, hvordan du oplever de 3 niveauer, integrerer dem og finder vej til en dyb centrering i dig selv.

Vi har brug at bevare kontakten til jorden, så vores rejse i nye højere frekvenser ikke bliver en umulig opgave i forhold til at mærke, at livet hænger sammen
At det hele giver mening.
At stå sammen og at stå selv

Aftenen vil også indeholde en sharing:

En væsentlig del af at kunne stå i sit center, er at kunne mærke hvad vi har på hjerte og hvad der trænger sig på for at komme frem i lyset.

At mærke, at det der er vigtigt for dig er velkomment, måske endda manglet i verden, i de relationer du indgår i.

I et rum af åben fortrolighed giver vi hinanden plads til at sætte udtryk på det, der skal deles.

Vi lytter fra hjerterne, anerkender hinandens tilstande og tillader, at de er som de er… intet skal fixes eller menes noget om i dette rum.
Hvis der specifikt bliver bedt om råd eller vejledning, kan man bede om lov til at give den i cirklen eller evt. bagefter.

Vi afslutter med en guidet energimeditation hvor vi skaber bevidst fokus på flowet af kærlighed mellem jorden, himlen og mennesker.

Mærker du kaldet, så kom ♥
Kærligst Heidi

Jeg modtager gerne en donation kontant eller på MP 60145
Giv i forhold til dine ressurser og hvad du mærker er passende.
Tilmeld dig på 22777379, når du beslutter dig for at komme.

Max 10 deltagere.

STED: Vi mødes på den lille parkeringsplads ovenfor 6. Frederiks kro, Salonvejen i Risskov. Kom lidt før 19.00, så vi kan følges ad til cirklen mellem de smukke bøge.