WuJi Gong

Pt. ingen kurser planlagt, men er du interesseret i at lære formen, så tag gerne kontakt. Jeg sætter kursus op, når der er grundlag for at samle et hold, eller i er en lille gruppe der er interesseret. Mindre workshops med intro til WuJI gong, inkl f.eks guidet meditation kan også arrangeres – formet efter jeres behov. Kontakt mig på 22777379 eller info@heididamsgaard.dk.

 

Udførelsen af WUJI GONG fordrer ingen anstrengelse, men der kan ske kraftfulde forandringer, både fysisk og psykisk i os, gennem en daglig praksis. Efter kurset er du klar til at arbejde videre på egne fødder.

Formen inviterer os ind i livets mysterie, vores eget og det fælles: Mikro- og makrokosmos. En praksis med WuJi Gong kan bringe dig i kontakt med nye lag af dig selv, uanset hvilke erfaringer du allerede har med meditation, mindfullness og energiarbejde.

På de 3 aftener får du indlært formen: Vi starter med jordsekvensen og får en dyb grounding. Senere føjer vi himmelsekvensen til og samler hele formen.

WuJi Gong er en blid Qi Gong form: en række enkle bevægelser, der udføres i en rolig, meditativ og indadvendt tilstand. Formen balancerer dine energier, både fysisk og mentalt. Formålet er som i meditation, at komme til en tilstand af tomhed. I WuJi Gong kommer vi bare derhen i gennem bevægelse. Når du bevæger dig i overensstemmelse med universets strøm af energi, skaber du balance i dig selv.

“Nature doesn´t hurry, – yet everthing is accomplished”, Lao Tzu

En WuJi Gong praksis kan give næring til dit daglige velbefindene både fysisk og psykisk og den kan være katalysatoren for din spirituelle og åndelige udvikling. Formen åbner hele tiden den næste dør, til det du er klar til at træde ind i. I blid overenstemmelse med din og universets energi.

Efter et kursus er du klar til at starte din praksis og integrere den, som det passer i dit liv. Når du har lært formen, skal du blot bruge ca 15 minutter dagligt for at få udbytte af din praksis.